Temadag

Gennem vores daglige gang i kommuner og forsyninger møder vi ofte en bekymring og frustration over udfordringerne i kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere. Dette opleves blandt andet som modstand mod nye tiltag, uklar ansvarsfordeling og unødvendige og ressourcekrævende konflikter.

Konflikter og uoverensstemmelser kan ikke undgås, de er nemlig en naturlig del af en dynamisk hverdag. Men konflikter, der eskalerer, står i vejen for nødvendige forandringer og er ødelæggende for arbejdsmiljøet.

Løsningen er at skabe en kultur, hvor ledere og medarbejdere har kompetencerne til at spotte og bruge konflikterne på den rigtige måde. Uløste konflikter koster hver dag dyrt, giver højt sygefravær, ineffektivitet og spildte potentialer til følge.

Vi sætter fokus på konflikters natur og giver konkrete eksempler på, hvordan du som leder og kollega kan bruge konflikterne til at skabe dynamik og udvikling. Du bliver introduceret til konceptet ”Have A Nice Conflict” og de "5 nøgler".

Du får også lejlighed til at stifte bekendtskab med analyseværktøjet SDI, og du får din personlige SDI profil. 

Profilen kortlægger dine værdier og deres indflydelse på dit reaktionsmønster, både når alt går godt, og når du oplever en konflikt. Besvarelse af testen, som er grundlaget for profilen, foregår elektronisk, inden vi mødes, og resultatet udleveres på mødet.

Når du forstår, hvordan dine værdier og holdninger påvirker din adfærd, bliver du i stand til at bruge de 5 nøgler til at skabe den ”gode konflikt” som afsæt for udvikling.

Vidste du, at Harvard Business Review 2009 har dokumenteret, at en konflikt bl.a betyder, at:

  • 47% arbejder i mindre tid
  • 66% producerer dårligere resultater
  • 80% af arbejdstiden bruges på at bekymre sig om konflikten
  • 78% hævdede, at deres loyalitet overfor arbejdsgiveren var faldet.

Kontakt proceskonsulent Birgit Jensen på telefon: 41 10 65 70, hvis du vil høre mere. Du er også velkommen til at sende en mail til info@hr-plus.dk .

Kontakt hrplus​

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om, hvad vi kan hjælpe dig med.

Du kan ringe på telefon: 41 10 65 70 eller sende en mail til info@hr-plus.dk.​

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​hrplus // Sorøvej 64, 4295 Stenlille// Telefon: 41 10 65 70// ​CVR: 29457948 // ​E-mail:​ info@hr-plus.dk