Styrk jeres sjakbajser som team og klæd dem på til lederrollen
Sjakbajser står ofte i den situation at de er i en lederrolle uden egentlig lederuddannelse. Derfor er det vigtigt at de bliver klædt på til rollen som leder og får udviklet de værktøjer det kræver at være en succesfuld sjakbajs. hrplus kan hjælpe jeres sjakbajser med at udvikle evnerne til at skabe effektivtet, optræde som rollemodeller samt indgå i velfungerende team. Et specialtilpasset udviklingsforløb sikrer den kombination af ledelse, kommunikation og samarbejder der skal til, for at jeres sjakbajser får det optimale ud af sjakket.
Udviklingsforløbet henvender sig organisationer, private som offentlige, der har grupper af sjakbajser, driftschefer og andre mellemledere, som også indgår i den daglige drift.
Forskellige ledelsesværktøjer til forskellige situationer
De fleste sjakbajser er i den udsædvanlige situation at de både fungerer som ledere og som en del af sjakket. Det kan være yderst vanskeligt at kombinere de to roller eksempelvis i svære situationer som ved sygdom, afskedigelse og samtalen om personlig hygiejne. hrplus giver sjakbajserne værktøjer til at håndtere den svære samtale med medarbejderen på en professionel og virkningsfuld måde.
Samtidig får sjakbajsen kendskab til Belbins teamroller, som kan afdække medarbejdernes styrker og svagheder. Denne viden er vigtig både i forhold til hvordan team sammensættes på den mest optimale måde samt hvordan hver enkelt medarbejders kompetencer bedst kommer til overfladen.
Endnu en vigtig del af rollen som leder er motivering af medarbejderne. Der er stor forskel på hvilken tilgang der bedst motiverer hver enkelt person. Af denne grund har en sjakbajs brug for kendskab til hvilke redskaber der sikrer den mest virkningsfulde motivation blandt medarbejderne.
Fra den virkelige verden
hrplus tilrettelagde et forløb for Albertslund Kommune der ønskede klarhed omkring sjakbajsernes rolle og funktioner ligesom de ønskede et øget samarbejde og videndeleing mellem sjakbajserne. hrplus introducerede sjakbajserne til Belbins teamanalyse der gjorde dem i stand til at se hvilke rolletyper de som sjakbajsteam var sammensat af og hvad det betød for sjakbajsens funktion.
Samtidig hjalp hrplus materielgården med at skabe et bedre samarbejde i sjakbajsteamet hvilke førte til øget effektivitet, ressourcebesparelse og en bedre udnyttelse af materialet.
Med viden om temarollerne blev sjakbajserne i stand til at bruge Belbins teamrolle koncept som ledelsesværktøj og målrette sin kommunikation og udnytte teamets styrker mest effektivt.
Teori og dagligdag kobles sammen
Når hrplus sammensætter et forløb gør vi ekstra meget ud af at tage udgangspunkt i netop jeres dagligdag. Vi ved nemlig at den mest effektive metode er når implementeringen begynder allerede under starten af vores forløb. Derfor lægger vi vægt på at teorien kobles på hverdangens problemstillinger så både formål og virkning bliver tydelig så hurtigt som muligt.
I bliver fulgt til dørs
Vi lægger lige så meget vægt på efterarbejdet som på forarbejdet. Ligesom vi har sat os ind i jeres organisation inden begyndelsen af forløbet, sørger vi for at implementeringen forløber som planlagt. Dette foregår blandt andet ved at vi aftaler realistiske mål og indgår konkrete aftaler, som sørger for at indarbejdelsen bliver sat godt i gang med det samme. Samtidig laver vi i fællesskab en evaluering af forløbet for at sikre at varige resultater fremkommer.
Det praktiske
Forløbet er opbygget af 4 moduler fordelt over året. Flere af modulerne er berettiget til AMU-tilskud. Ønsker I nærmere information er I velkomne til at kontakte udviklingskonsulent Birgit Jensen på tlf. 41106570 eller send en mail på info@hr-plus.dk